Drømmer du om frivilligt arbejde i udlandet?

  1. Home
  2. /
  3. Tips
  4. /
  5. Drømmer du om frivilligt arbejde i udlandet?
frivilligt arbejde i udlandet

Drømmer du om frivilligt arbejde i udlandet?

Posted in : Tips on by : Girl boss

Drømmer du om frivilligt arbejde i udlandet, inden du for alvor begynder at kravle op af karriere stigen?  Det kan være en rigtig god ting at have med sig i baggagen, når du senere skal søge job. Jeg har selv erfaring med arbejde i udlandet, og vil selvfølgelig gerne dele med jer, hvad det har betydet for mig.

Godt for både din personlige udvikling og dit CV

Vi hører ofte at frivilligt arbejde i udlandet, er godt for vores personlige udvikling. Det er en måde hvorpå vi kan danne os, og samtidig så ser det jo godt ud på CV’et. Det giver ofte mange plusser i bogen hos en arbejdsgiver, hvis du til jobsamtalen, både kan berette at du har været udenlands i en længere periode, og samtidig arbejdet gratis med det formål at hjælpe andre. Det er dog vigtigt at understrege at det ikke er noget du skal gøre, bare for at gøre det. Til en samtale vil du med garanti, blive spurgt om hvad DU rent personligt og fagligt har fået ud af det. Det skal ikke kun se godt ud på papiret.

Min personlige erfaring med frivilligt arbejde i udlandet

Jeg har selv prøvet at arbejde frivilligt i udlandet, og jeg er utroligt glad for at have de erfaringer med i rygsækken. Den første gang jeg rejste ud alene, var for at være au-pair i Irland lige efter gymnasiet.  Jeg havde langt fra en fantastisk oplevelse.  Det var hårdt for mit 19-årige jeg at være langt væk hjemmefra, når jeg ikke havde nogle gode relationer til den familie jeg boede hos. Heldigvis lærte det mig meget ift. at tage en konflikt og håndtere den.

Jeg er den dag i dag, stadig stolt over at jeg rejste afsted på egen hånd, fik bygget en hverdag op, og generelt tog ansvar for de ting jeg gjorde. Jeg blev ikke i Irland længe, men havde dog ikke mistet rejselysten. Den følgende sommer rejste en veninde og jeg til Afrika for at undervise børn i engelsk. Vi var kun væk henover sommeren, men endte med at have den mest fantastiske oplevelse med frivilligt arbejde i udlandet. Jeg har haft to meget forskellige oplevelser, og begge har lært mig noget forskelligt!

Find frivilligt arbejde i udlandet gennem en dansk organisation

Noget jeg helt sikkert vil anbefale, er at finde de frivillige jobs eller udlandsophold gennem en organisation. På den måde kan du nemlig nemt få hjælp, hvis du lige som jeg, ender hos en familie som ikke er det rette match. Ligeledes kan en organisation hjælpe dig med flybilletter, forsikring, rejsemakkere, jobmuligheder, sted at bo, sociale aktiviteter og alt det andet praktiske.

Skriv et svar