
Eva Persson: Kvindepower og kamp for ligestilling
Posted in : Cases on by : Frk. Forretning
Elsker du kvinder, der tør sige deres mening og står fast på deres ret? Da Eva Persson stod frem og fortalte sin barselshistorie i 2016, opstod der et værre drama. Men det har heldigvis ikke fået hende til at gå i skjul. Tværtimod kæmper hun nu for både sin egen og andre kvinders ret til at bestemme over deres liv.
Kort barsel medførte mediekaos
Hvis jeg siger ligestilling i Danmark, så tænker du måske på en kamp, der foregik en del år tilbage efterhånden. Vi plejer stolt at pege på os selv som et forgangsland i kampen for ligestilling. Men noget tyder på, at vi slet ikke er færdige med at kæmpe den kamp. Det vakte i hvert fald stor debat, da Eva Persson i 2016 fortalte om sin korte barsel, og hvordan hun hurtigt var tilbage på arbejdsmarkedet. Pludselig stod hun i et mediekaos. Fremmede kaldte hende nemlig en dårlig mor og mente, at hun nedprioriterede sit barn til fordel for sit arbejde.
Eva Persson kæmper fortsat for ligestilling
Modstanden har dog ikke fået Eva Persson ned med nakken. Hun kæmper fortsat videre for at skabe lige vilkår for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Det er en stor misforståelse, at hun ønsker, at alle skal tage en kort barsel ligesom hende selv. Hun ønsker bare at alle skal have mulighed for at gøre det, hvis de vil. (Uden at blive svinet til offentligt). Vi er simpelthen nødt til at gøre op med den gammeldags og snæversynede indstilling om, at kvinder ikke både kan være karrierekvinder og gode mødre samtidig.
Inspiration til andre ”karrieremødre”
Er du også en ”karrieremor”, der både har arbejde og børn, og som ikke ville undvære nogen af delene? Så skal du tjekke Eva Perssons blog ud. På bloggen skriver hun om livet som mor og karrierekvinde, og hvordan man får hverdagen til at hænge sammen. Så synes du også, det kan være svært at passe børn, arbejde og din nattesøvn, så kan du få glæde af, at der er andre, der har det ligesådan.
For det er ikke altid lige nemt – det indrømmer Eva gerne. Men det kan godt lade sig gøre, og det er i den grad inspirerende at se, hvordan hun som advokat og enlig mor får hverdagen til at fungere. Besøg bloggen nu, og læs ord fra en powerkvinde til en anden.
Seneste kommentarer