Blowerdoor test: 3 gode grunde til at få den lavet

  1. Home
  2. /
  3. Tips
  4. /
  5. Blowerdoor test: 3 gode grunde til at få den lavet
blowerdoor test

Blowerdoor test: 3 gode grunde til at få den lavet

Posted in : Tips on by : Frk. Forretning

Utætheder i boliger kommer i mange forskellige størrelsesgrader. Nogle er så store, at det trækker indenfor, mens andre er så små, at de i smug sluger al varmen. Begge dele giver en høj varmeregning, men kan også skabe fugt i boligen. Derfor må man ikke undervurdere vigtigheden af en blowerdoor test. Den kan nemlig forebygge senere skader og alt for høje varmeregninger. Læs med i blogindlægget og bliv overbevist om, hvorfor du skal bestille en blowerdoor test.

Kort og godt om trykprøvning

Trykprøvning er en betegnelse for at undersøge tætheden i boliger. En af de måder, man kan gøre det, er med en blowerdoor test. Den er særdeles effektiv og kan måle på luftstrømmene i boligen. På den baggrund kan man vurdere, om der er utætheder, hvor luft kan trænge ind i boligen. Utætheder har mange ulemper, og derfor kan trykprøvning spare dig for mange ærgerlige situationer. Se bare her.

1.      En blowerdoor test passer på dig og boligen

Når en bolig er utæt, kan fugtig luft finde vej ind. Det er en dårlig ting, fordi den fugtige luft kan blive fanget i boligen og danne fugtskader og i værste fald skimmelsvamp. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at boligen er tæt med en blowerdoor test. Ved at investere i forebyggelse, undgår du nemlig at skulle betale for udbedring, når skaden er sket. Desuden er skimmelsvamp sundhedsskadeligt, så det er i alle tilfælde det bedste at bo i en tæt bolig med et sundt indeklima.

2.      Klimaet og din økonomi siger også tak

Udover din egen sundhed hjælper en blowerdoor test også på andre punkter. Fx sparer du energi, når varmen ikke længere forsvinder ud gennem utætheder ved døre og vinduer. En utæt bolig svarer i høj grad til at smide penge ud ad vinduet, og selv hvis du i teorien havde råd til det, så har klimaet ikke. Klimasituationen kræver nemlig, at vi alle tænker os om og ikke bruger unødig energi. Derfor er du med en blowerdoor test også med til at bidrage til et bedre klima.

3.      Det er et krav i nybyggede boliger

Skal du bygge nyt hus, kommer du faktisk ikke udenom at få lavet en blowerdoor test. Det er nemlig et lovpligtigt krav at kunne dokumentere for tætheden i boliger bygget efter 2006. Det gælder også, hvis du går i flyttetanker og skal sælge din bolig.