Avlshopper skal fodres korrekt

  1. Home
  2. /
  3. Uncategorized
  4. /
  5. Avlshopper skal fodres korrekt

Avlshopper skal fodres korrekt

Posted in : Uncategorized on by : Bente Jørgensen

Det er helt centralt for fremtidige rideheste, at deres avlshopper har haft et godt og sundt liv. Derfor er det udslagsgivende, at avlshopper fodres korrekt. Disse hopper har forskellige behov, alt efter hvilken periode de er i, og derfor er det vigtigt at prioritere en brugsrigtig fodring, selvom det er forbundet med ekstra udgifter. Men dette vindes hurtigt ind igen, da man investerer i, at der på den anden side kommer et stærkt og levedygtigt føl ud.

Det er relevant, at avlshopper får dækket sit behov for protein. Manglende protein kan bevirke, at hoppens ægløsning, brunst og hormonproduktion ikke er optimal. Dermed er der større sandsynlighed for, at hoppen bliver drægtig, hvis dette behov er opfyldt. Hvis hoppen ifoles mens den går på forårsgræs, vil dens behov for proteiner formodentligt være opfyldt, og derfor vil der ikke være anledning til at kompensere for dette. Derudover er det væsentligt, at den får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler dagligt.

Fodring under og efter drægtighed

Avlshopper kræver ikke som sådan særlig fodring under drægtighed. Man skal blot være opmærksom på ikke at overfodre hoppen, da folingen bliver endnu hårdere for en tyk hoppe, samtidig med at det kan gå ud over mælkeproduktionen.

I de sidste tre måneder af drægtigheden tager det dog fart. Her udvikler fosteret sig med hastige skridt, og derfor skal man også øge fodringen markant. Hvis dette ikke gøres, kan det have konsekvenser for føllets vækst.

Når hoppen har folet, stiger behovet for kalorier igen markant. Hvis ikke der fodres korrekt, kan det igen gå udover mælkeproduktionen, hvilket i sidste ende har konsekvenser for føllets udvikling. Føllet vokser cirka ét kilo om dagen de første tre måneder, hvorfor hoppens behov for energi dermed også stiger betragteligt.

God fodring af hopper skaber altså de bedste betingelser for den næste generation af rideheste.